Det er et stærkt cast, der skal spille nogle af de største ikoner fra besættelses tiden.
Lederen af Hvidsten gruppen, kromanden fra Hvidstenkro Marius Fiil og Gudrun Fiil, hans kone, spilles af Jens Jørn Spottag og Bodil Jørgensen, Niels Fiil spilles Thomas Ernst, Tulle Fiil spilles Marie Bach Hansen, hendes mand Peter spilles af Jesper Riefensthal, der er film debut til Laura Winther Møller 15 år som Gerda Fiil og Mia Ejlerskov 14 år som Bitten Fiil. Laura er fra Ålborg og Mia er fra Skødstrup. Det er et stærkt cast af både kendte ansigter og nye ansigter i film sammenhæng. Af andre store roller kan nævnes Bjarne Henriksen som dyrlægen Albert Iversen, Anne Louise Hassing, dyrlægenskone, Jesper Asholdt er Thorup Petersen, lægen fra Randers, der var med til at få Marius Fiil til at danne gruppen, Mads Wille er Ole Geisler, SOE agenten, der var leder af nedkastningen i Jylland. 50 spillere er der med i filmen om Hvidsten Gruppen. Det Danske Filminstitut støtter HVIDSTEN GRUPPEN med 6.9 millioner dkr og TV2 danmark støtter med 5 millioner dkr. det samlede budget er på 24. millioner dkr. Anne Grethe Bjarup Riis er instruktør i samarbejde med Anders Refn, der er teknisk instruktør. Morten Bruus er fotograf. Manuskriptet er skrevet af Ib Kastrup og Jørgen Kastrup. Regner Grasten producerer og optagelserne startede den 22. august, og der er premiere over hele landet den 1. marts 2012.
Hvidsten Gruppen, en af besættelsestidens berømteste illegale grupper, var kernejysk. Hvidstengruppen lever i eftertidens minde med en næsten mytisk glans. Det skyldes, at henrettelserne ramte en enkelt familie og en lille lokalbefolkning usædvanlig hårdt, men nok også, at gruppens medlemmer fremtrådte som udtryk for en stærk og sej, urdansk oprindelighed. Det var almindelige folk, der tog en beslutning om at kæmpe for friheden. Det er med andre ord ikke en traditionel krigs eller modstandsbevægelse film. Vi kommer til at opleve, hvordan Hvidstengruppen har følt det da de blev anholdt, dømt og den lange ventetid i fængslet og afskeden med deres familier. Det er en meget stærk menneskelig historie, som vil ramme mange generationer.
Jeg brænder for at instruere filmen om Hvidstengruppen, fordi det er en milepæl i danmarkshistorien, der er nødvendig at fortælle. Henrettelsen af otte almindelige mennesker, der prøvede at gøre den umulige forskel, er en rystende begivenhed der var med til at gøre Danmark frit. Derfor har vi pligt til at gengive historien med stor respekt og forståelse for de menneskers situation og skæbne. Den autentiske historie om Hvidstengruppen skal filmatiseres, mens der stadigvæk er overlevende fra den tid – Det skylder vi dem. Deres utrolige historier og sandfærdige fortællinger med enorme detaljerigdomme må ikke gå til spilde, men skal indgå i manuskriptet, foreviges og fremstå som et autentisk og nuanceret kapitel i danmarkshistorien - Det skylder vi også vores børn og vores samtid. Historien om Hvidstengruppen rejser universelle spørgsmål og temaer, der er højaktuelle nu hvor mange almindelige mennesker i de nordafrikanske lande gør oprør mod diktatur i kampen for deres frihed. Det er dybt relevant at få et indblik i hvad det vil sige at få frarøvet sin frihed og stå magtesløs. Og interessant at se hvordan Hvidstengruppen opstår, være med når almindelige mennesker fra et lille samfund rejser sig og gør oprør mod en gigantisk overmagt. Hvidstengruppen er ikke bare en ny film om krigen. Det er et historisk dokument, der skal få unge mennesker til at forstå hvad der sker i dag.
Det er en film, der skal få nutidens generationer til at forstå det ufattelige mod, der er blandt et folk, når det gør oprør mod uretten uanset konsekvenserne. Man kan kun rystes over den sovjetiske nedkæmpelsen af oprøret i Prag 1968. massakren på Den Himmelske Freds Plads den 5. juni 1989 i Beijing og den brutale nedslagtning i Iran af det grønne oprør i sommeren 2009., og sidst har vi fulgt det arabiske forår, hvor Tahrir Pladsen i Cairo blev omdrejningspunktet for kampen for demokrati. Citat fra Tahir pladsen: ”For første gang føler jeg, at jeg gør noget for mit land. Hvis jeg dør, vil det ikke være forgæves, men for friheden” Niels Fiil fra Hvidsten gruppen i afskedsbrevet til sin mor: »Kun med livet som indsats kan vi fordre den fulde frihed. Jeg er ganske rolig og fortryder ikke min handling«. Marius Fill forudså at den eneste måde, der kunne være fred i Europa på var at strække hånden ud, her er hans ord til den tyske rigsret, der dømte Hvidsten Gruppen til døden. :‘Vi var almindelige mennesker, som ville leve i fred med vore naboer, og hvis ikke unge tyskere og unge danskere en gang i fremtiden kan række hinanden hånden tværs over grænsen i venskab, giver vores død ingen mening.’